Instruktører

 

Samfundsfagets Case Challenge faciliteres af en række engagerede instruktører. Fælles for os alle er, at vi er ved at afslutte vores bachelor i statskundskab eller er i gang med kandidatuddannelsen i statskundskab på Aarhus Universitet. Mange af os har undervisningserfaring som lærervikarer i folkeskolen eller studenterundervisere på universitetet. Endnu vigtigere er det dog, at vi dels er ganske almindelige unge mennesker, som eleverne forhåbentligt kan se sig selv i, og dels brænder for at give eleverne en god og lærerig dag.

Derudover har mange fra instruktørteamet erfaring med afholdelse af større events, herunder særligt case competitions. Vi er med andre ord på hjemmebane i denne undervisningsgenre.

Ideen bag Samfundsfagets Case Challenge udspringer af vores opfattelse af manglen på et sådant arrangement, og de ønsker, vi selv havde som gymnasieelever, gennemstråler konsekvent den måde, arrangementet er tilrettelagt på.